Job som godschauffør

By:

Jobbet som godschauffør for et fragtfirma, er et vigtigt et af slagsen, fordi du jo faktisk er firmaets ansigt udadtil. Det er dig, der kommer til kunden med varerne/produkterne, og derfor er det altså også dig, som den enkelte kunde/virksomhed oplever at møde. Det stiller høje krav til den enkelte chauffør, for det kræver, at man er pålidelig, stabil, imødekommende og venlig. Hvis du tænker, at et job som godschauffør kunne være noget for dig, så læs videre her! Her kan du bl.a. også læse om, hvilken slags uddannelse godschauffør kræver

Uddannelse til godschauffør

Hvis man er interesseret i at tage uddannelsen til godschauffør, eller lastbilchauffør, så foregår det i Brøndby. Her starter man på et grundforløb. Dette varer i 20 uger, og alle tyve uger er på skolen i Brøndby. Herefter skal du videre på hovedforløbet, som strækker sig over 2 år og 6 måneder. I denne periode skifter du mellem at være på skolen og i en virksomhed, hvor du er i lære – altså en slags praktik. Dit hovedforløb afsluttes med en svendeprøve.

Job som godschauffør

Jobbet som godschauffør er et arbejde, der byder på varierende arbejdstider og skiftende arbejdsopgaver. 2 dage er aldrig ens, og du vil opleve en hel del kundekontakt samt selvfølgelig tid i din lastbil, hvor du vil opleve at være din egen chef. Du vil opleve en hverdag, hvor du er ansvarlig for at fragte gods, altså varer, frem og tilbage mellem virksomhed og din arbejdsgivers fragtcentral. Ifølge Danmarks Statistik, så tjener en ufaglært, altså en, der ikke er uddannet, godschauffør omkring 28-30.000 i måneden. Med en uddannelse vil du således kunne tjene endnu mere. Der vil også være mulighed for at videreuddanne til dig til langturschauffør, hvor du i så fald vil kunne køre på længere strækninger til udlandet.