Åreknudeklinikken tilbyder moderne behandling

By:

Åreknuder eller blodkarudvidelser kan være en utrolig generende lidelse. Dette kan både være grundet udseendet, fordi knuderne gør ondt eller da de giver andet ubehag. Men heldigvis kan der gøres noget ved åreknuder. Hos Åreknudeklinikken, der har afdelinger i både Jylland, på Fyn og på Sjælland, tilbyder de super moderne behandling, der sikrer et varigt resultat uden ar.

Åreknuder er synlige, snoede og udvidede vener på benene lige under huden på ca. 3 til 4 mm i diameter. Åreknuderne er som regel forudsaget af utætte veneklapper, som normalt skal sikre, at blodet i venerne kun kan løbe op mod hjertet. Når veneklapperne ikke slutter helt tæt, kan blodet midlertidigt løbe tilbage i benene, når man står op. Herved opstår der et øget tryk i venerne, som får dem til at udvide sig. Med tiden bliver venerne slyngede, og begynder at bule ud. Samtidig kan også de helt små blodårer i huden blive udvidede, hvorved der kan komme tynde striber, der ser ud som mørkerød eller lilla misfarvning af huden.

Åreknudeklinikkerne er Danmarks største center for behandling af åreknuder. Der foretages mere end 2.500 behandlinger om året, og samtidig er klinikkerne blandt de førende centre internationalt med hensyn til forskning inden for området. På Åreknudeklinikkerne anvendes udelukkende moderne behandlingsformer med videnskabeligt dokumenteret effekt og holdbarhed.

Varix.dk kan du læse om de muligheder for behandling hos Åreknudeklinikkerne. Du kan få behandling som enten en operation, med ultralydsvejledt skum, med indvendig laser, med Vnus Closure eller med en kombination af disse ting. En ultralydsundersøgelse kan klarlægge præcist den behandlingsstrategi, som er bedst for den enkelte person. Har patienten været behandlet før, er det særligt vigtigt at vælge den bedst mulige metode for at opnå det bedst mulige resultat.

Ved alle behandlingsformer lægges der vægt på at fjerne alle de synlige åreknuder samt årsagen til dem. Dette gøres i samme seance og foregår ved udstrækning af åreknuderne gennem snit i huden, som ikke efterlader ar. Ved alle behandlingsformer får du kvalitet, tryghed og ekspertbehandling hos Åreknudeklinkkerne.

Posted in: Uncategorized